Vi har oplevet terapien hos Trine som både givende og tryg. Hun har en rolig og nærværende måde at være på, som gjorde det nemt at tale om selv de svære emner. Nogle redskaber kunne vi bruge med det samme, mens andre ligger klar til senere.
Hjemmeopgaverne lød ofte enkle, men satte gang i noget vigtigt – og vi fik inspiration til det, vi gerne vil arbejde videre med. Det bedste var måske, at Trine turde tage fat i det svære, men på en omsorgsfuld og respektfuld måde. Hun kunne sige: ‘Nu bliver det måske lidt hårdt’, og så vidste man, at det var noget vigtigt, der skulle frem.
Det var også rart, at der var tid og fleksibilitet – og at vi aldrig følte os pressede af uret. Vi gik altid derfra med en følelse af at være blevet taget alvorligt. Det i sig selv gjorde en stor forskel.
Trine er altid super velforberedt når man kommer – Der er en god ro, og god tone, og en fornemmelse af at ingen problemer eller snakke er for små.
Par i 40’erne