Stressterapi
Stressterapi – genopret balancen
Gennem samtale, åndedræt, kropsforståelse og nærværsøvelser får du støtte til at mærke dig selv, slippe presset og skabe en hverdag med mere ro, energi og livskvalitet.
Stress er ikke én bestemt tilstand – det er en samlebetegnelse for symptomer, der opstår, når du er overbelastet. Det kan komme snigende og føles som uro, træthed, søvnproblemer eller indre spændinger – eller ramme hårdt som et stress-kollaps, hvor kroppen og sindet siger stop. Uanset hvordan det viser sig, er stress en reaktion på, at noget har været for meget, for længe.
I terapien undersøger vi sammen, hvad der har ført til overbelastningen. Det kan handle om ydre krav, indre pres, gamle mønstre eller manglende grænser. Vi arbejder med at give dig en ny, solid base – hvor du igen kan mærke nydelse, ro og livsglæde.
Stressterapi handler ikke kun om at reducere symptomer, men om at skabe varig forandring i din måde at være i livet på. Du får redskaber til at håndtere pres, styrke din selvomsorg og navigere mere bevidst – så du kan leve et liv med mere balance og mening.
Det er en mulighed af tilkøbe forskellige onlineforløb, meditationer og lydfiler, der vil støtte din proces yderligere.
Citat
“Når vi tør se på roden til smerten, kan vi begynde at hele såret.”
Stress – en belastningstilstand – Find årsagen og genopbyg
Stress viser sig i mange former og med mange ansigter – både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt. Nogle mærker det som hovedpine, hjertebanken eller søvnproblemer. Andre som træthed, angst, hukommelsesbesvær eller følelsen af at miste sig selv. Fælles for alle former for stress er, at de opstår, når dine indre eller ydre krav overstiger dine ressourcer, eller du oplever det sådan.
Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand. Hvis den står på for længe, risikerer kroppen og sindet at bryde sammen. Derfor er det afgørende at tage signalerne alvorligt og søge professionel hjælp i tide.
Stress kan komme fra mange kilder:
høj arbejdsmængde, konflikter i privatlivet, perfektionisme, manglende mening eller følelsen af aldrig at være god nok. Derfor er det vigtigt, at stressterapi ikke kun handler om symptombehandling, men om at finde og forstå den bagvedliggende årsag.
Når du kender årsagen til din stress, får du mulighed for at handle
– i stedet for at overleve.
I mit arbejde med stress bruger jeg både samtale, meditation, åndedrætsøvelser og mindful tilstedeværelse. Det handler ikke om at gøre mere, men om at genskabe forbindelsen til din krop, din ro og din indre kerne.
Stressterapi hos mig handler om at:
- forstå dine mønstre og finde årsagen bag stressen
- genopbygge dit indre fundament
- skabe balance mellem krop, sind og sjæl
- finde tilbage til glæden, styrken og overskuddet
Kortvarig stress er en naturlig reaktion, der hjælper os i pressede situationer. Men når stress bliver langvarig, mister kroppen evnen til at restituere. Hormoner som adrenalin og kortisol, der normalt hjælper os, begynder at nedbryde os. Hukommelsen svækkes, immunforsvaret falder, og risikoen for både fysiske og psykiske sygdomme stiger.
Mange opdager først, at de er stressede, når kroppen siger stop – eller når en pårørende gør dem opmærksomme på, at de har forandret sig. Det er vigtigt at lytte til signalerne. Når du tager dem alvorligt, giver du dig selv en mulighed for at hele
– og for igen at kunne mærke, hvem du er, og hvad du har brug for. Hvornår har du sidst mærket dig selv?
Er du klar til at finde roen igen?
Det er muligt at komme igennem stressen og blive fri og glad.
Jeg tilbyder individuel stressbehandling, tilpasset din situation og dit behov.
Stress kan både forstås og håndteres effektivt, hvilket frigør personlige ressourcer, du måske ikke tidligere har været opmærksom på. Med de rette redskaber og strategier kan du navigere gennem belastende livssituationer, forebygge alvorlig stress og genvinde både indre ro og livsglæde. Det er muligt at skabe balance, overskud og glæde i hverdagen – og føle sig godt tilpas både mentalt og fysisk.
Det siger klienterne
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid?
Udfyld formularen – jeg vender tilbage hurtigst muligt.
I lethed og nærvær skabes forandring…