Kontrol – når behovet for overblik bliver en strategi

Kontrol. Orden. Overblik.
For mange lyder det som noget positivt – noget ansvarligt, samvittighedsfuldt og effektivt. Og i en vis grad er det også det. Kontrol kan hjælpe os med at navigere i livet, skabe struktur og tage ansvar.
Men for nogle mennesker bliver kontrol ikke bare et redskab – det bliver en livsstrategi. En strategi, man er villig til at gå meget langt for at opretholde. Næsten gennem ild og vand.

I dette blogindlæg dykker jeg ned i, hvorfor nogle mennesker har et særligt stort behov for kontrol, hvad kontrollen giver dem – og hvad der ofte gemmer sig bag, når behovet bliver overdrevet.
For bag kontrol ligger der ofte noget helt andet: frygt, sårbarhed og uforløste oplevelser.

Hvorfor opstår behovet for kontrol?

Mennesker med et højt kontrolbehov er sjældent “kontrollerende” af lyst.
Ofte er de kontrollerende af nødvendighed – i hvert fald opleves det sådan indefra.

Kontrol giver en følelse af:

• Tryghed
• Forudsigelighed
• Overblik
• Beskyttelse mod at blive såret igen

Når livet på et tidspunkt har været kaotisk, uretfærdigt eller smertefuldt, kan kontrollen blive den måde, vi forsøger at sikre os mod gentagelser. En indre forsikring: “Hvis jeg har styr på det hele, kan det ikke gå galt.”
For mange sker det helt ubevidst.

Kontrol som forsvar – når noget tidligere gjorde ondt

Bag et overdrevent kontrolbehov ligger der ofte ét eller flere traumer. Det behøver ikke være store, dramatiske hændelser, som udefra ser voldsomme ud. Det kan også være oplevelser, der følelsesmæssigt var dybt overvældende – især hvis man stod alene med dem.

Et traume kan opstå, når vi:

• føler os magtesløse
• bliver svigtet
• bliver ydmyget
• mister noget eller nogen pludseligt
• ikke bliver mødt eller forstået i det, vi føler

Når noget sådant sker, kan kroppen og psyken “lære”, at verden er uforudsigelig og farlig. Kontrol bliver så en måde at skabe sikkerhed på.

Et eksempel: Når kontrol bliver en overlevelsesstrategi

Forestil dig en pige i skolealderen.
Hun er pligtopfyldende, samvittighedsfuld og gør sit bedste. Hun har en fast aftale med en veninde om at følges i skole – hver dag. En dag ændrer veninden pludselig adfærd. Hun kører selv i skole uden at sige noget.
Pigen står og venter. Hun vil ikke gå alene. Hun vil overholde aftalen. Hun vil gøre det rigtige.
Resultatet:Hun kommer for sent i skole.
Foran hele klassen bliver hun skældt ud af læreren.

I det øjeblik rammes hun af nogle dybe følelser:

• “Jeg gjorde ikke noget forkert – men alligevel blev det forkert.”
• “Jeg kunne ikke styre situationen.”
• “Jeg var ikke god nok.”

Oplevelsen sætter sig.
For at undgå nogensinde at føle sådan igen, udvikler hun – ubevidst
– en strategi:
Jeg må ikke fejle. Jeg må have kontrol. Ingen skal kunne sætte en finger på mig.

Hun bliver perfektionistisk. Ambitiøs. Altid på forkant. Altid ansvarlig.
Og det virker. I mange år.

Når strategien, der engang hjalp, begynder at koste

I voksenlivet har hun succes. Hun præsterer. Hun lever op til forventninger – både andres og sine egne.
Men kroppen betaler prisen.
Hun ender med en stressbelastningsreaktion. Udløst af et dårligt arbejdsmiljø.
Men også af et massivt indre pres, et stort ambitionsniveau og et urokkeligt behov for kontrol.
Hun må ikke fejle

Da hun bliver sygemeldt, rammes hun af følelsen:

“Jeg har fejlet. Big time.”

Noget, der engang var hendes styrke, opleves nu som hendes største nederlag.

Identitetstab – hvem er jeg, hvis jeg ikke har kontrol?

Mange klienter beskriver i denne fase et dybt identitetstab. Når kontrollen, præstationen og perfektionen har været en central del af ens identitet, kan det føles voldsomt – næsten tomt – når man ikke længere kan eller må leve op til den.

Spørgsmålene melder sig:

• Hvem er jeg, hvis jeg ikke præsterer?
• Hvad er jeg værd, hvis jeg ikke har styr på det hele?
• Hvordan er jeg i relationer, hvis jeg ikke hele tiden er den ansvarlige?
Det kan føles som at miste sig selv.

Men i virkeligheden er det ofte her, man for første gang begynder at finde sig selv.

Terapien: At vælge kontrol – i stedet for at blive styret af den
I terapien arbejder vi ikke med at fjerne al kontrol. Det er hverken muligt eller ønskværdigt.

Vi arbejder med:

• at skabe accept af, at man ikke kan kontrollere alt
• at skelne mellem det, der er vigtigt at have indflydelse på – og det, der ikke er
• at flytte fokus fra ydre kontrol til indre omsorg

Et centralt skifte er dette:
Fra at kontrollere for at undgå smerte – til at tage ansvar for egne behov.

Når klienten begynder at give plads til sig selv først, opstår der noget nyt:

• mere ro
• mere fleksibilitet
• større selvmedfølelse
• en oplevelse af indre styrke, der ikke er afhængig af perfektion

At genfinde sig selv – og stå stærkere bagefter

At give slip på overkontrol er en proces. Ofte en langsom én.
Det handler ikke om at blive ligeglad eller uansvarlig – men om at turde være menneske.

Vejen tilbage til sig selv kan indebære:

• at lære at tolerere usikkerhed i små doser
• at mærke følelser, man tidligere har holdt nede
• at øve sig i sårbarhed i trygge relationer
• at opdage, at man er værdifuld – også når man ikke præsterer

Når kontrollen ikke længere er identiteten, opstår der plads til noget andet:

Autenticitet. Nærvær. Livsglæde.

Mange oplever, at de på den anden side af kontrollen står stærkere, blødere og mere forbundne med sig selv end nogensinde før.

Genkender du dette?

Hvis du kan genkende dig selv i dette – hvis du mærker, at kontrollen fylder mere, end du ønsker – så vid dette: Der er ikke noget galt med dig. Kontrollen har engang haft en funktion. Den har forsøgt at beskytte dig. Men du må gerne lære nye måder at være i verden på. -Og du behøver ikke gøre det alene. Du kan læse mere om psykoterapi hos mig lige her
Kontakt mig for at komme i gang med din proces.